Ledelsesudvikling
Ledelse handler om at skabe gode resultater – for den enkelte, gruppen og organisationen.
Succesrig ledelse afhænger af kompetencen til at få mennesker til at skabe resultater i en fælles proces, der også giver mening undervejs.
Det stiller store krav til lederen og kræver bevidst lederskab med løbende fokus på kompetencen til at finde nye veje og bruge de nødvendige styringsredskaber undervejs.
Derfor er det en god investering, at den enkelte leder løbende har mulighed for at udvikle sig - og gerne sammen med de øvrige ledere i organisationen. Når ledere bruger hinanden aktivt og med åbenhed omkring udviklingsområder og ressourcer skabes de bedste forudsætninger for en frugtbar udviklingsproces, der giver synergi og sammenhæng for organisationen.
I design af lederudvikling sætter jeg pris på et tæt samarbejde med den pågældende organisation for at sikre vedkommende forløb, der understøtter organisationens visioner, værdier og strategier - og hjælper den enkelte leder videre.
Jeg arbejder med lederudvikling på følgende niveauer:
• Design, afvikling og evaluering af lederudviklingsprogram for afdelingsledelser
• Design og afvikling af lederuddannelse for mellemledere
• Lederudviklingskurser med temaer som motivation, lederens psykologi, projektledelse,coaching, forandringsledelse, konfliktløsning, følelsesmæssig intelligens
• Ledelsesevaluering - proces, coaching og tematisering
• Ledercoaching – individuelt og i grupper