Nyhedsbreve

Kender du de to fødders lov?

Feb 9, 2012



I går tog mine fødder magten fra mig!
Det er jeg bestemt ikke stolt af.


De to fødders lov
Først for sent opdagede jeg, hvad de havde gang i - nemlig at bære mig ud af et lokale i utide og i en hastighed, jeg slet ikke havde nogen indflydelse på.

Først for sent opdagede jeg, hvad de havde gang i - nemlig at bære mig ud af et lokale i utide og i en hastighed, jeg slet ikke havde nogen indflydelse på.
Jeg var et sted, hvor der ikke var godt at være - det var mange menneskers spild af tid - men mine ulydige fødders reaktion og visdom kom nu alligevel bag på mig!
Det var de to fødders lov i praksis.

Det var nok bedre, om jeg var blevet!
Jeg bryder mig ikke om at sive i utide og under radarhøjde.
Ialt fald kunne jeg have sagt, hvad jeg tænkte, og måske kunne vi have fundet en anden kurs sammen!
Måske - Måske ikke!

Ansvaret for at skabe mening er fælles - men det fælles ansvar bliver kun en realitet, hvis den enkelte er sit eget ansvar bevidst.
Det personlige ansvar fordrer, at vi bruger det aktivt og tager stilling samt handler derefter - både privat, på arbejdet og i samfundet.

Love it, change it or leave it!
Der er grundlæggende tre måder at forholde sig på til dagligdagens hændelser - i livet og i organisationen:
1. At elske det, som er - i al sin brogethed med fejl, modsigelser og mangler.
2. At forandre det, der kunne blive bedre - tage stilling, sige til og gøre sin indflydelse aktivt gældende
3. At forlade feltet - de to fødders lov i praksis er også en måde at gøre sin indflydelse gældende på - det ved enhver moderne forbruger. Der er opgaver, mennesker og organisationer som det ikke er muligt at forandre.
Der er tidspunkter, hvor forskellene er for store, og hvor det handler om at indse, at man kan gøre en større forskel et andet sted.

Den menneskelige kapital har fødder

Dybest set er det menneskene - og ikke systemerne og strategien, der driver alle de små og store forandringer på arbejdspladsen.
Dipak Jain er ny rektor på Insead, en af verdens mest anerkendte Business-schools, som uddanner ledere worldwide.
Han er erklæret idealist og påpeger nødvendigheden af, at alle påtager sig ansvar for samfundets udvikling. Han advokerer for, at ledere skal fokusere på purpose fremfor performance.

Samfundsudviklingen har indtil nu været drevet af den økonomiske kapital - nu kommer den menneskelige kapital i centrum!
Dipak Jain insisterer på at aflive begrebet Corporate Social Responsibility og erstatte det med begrebet Individual Social Responsibility.
For som han siger; Man kan ikke diktere social ansvarlighed fra toppen - alt starter med den enkeltes ansvarlighed. Når tilstrækkeligt mange mennesker opfører sig socialt ansvarligt - så rykker virksomheden!

Så mit spørgsmål til dig er:
-Hvor i dit liv er det på tide at gøre din indflydelse aktivt gældende?
-Hvilken form skal din indflydelse have?
(Love it, change it or leave it)
-Hvad vil du gøre - og hvordan vil du kommunikere det?